Nihon Jujitsu er et moderne forsvars system, der er baseret på de gamle stilarter og er organiseret så det gør indlæring nemmere. Filosofien bag Nihon Jujitsu er at udvikle individet både i tanke og i krop gennem daglig træning. Hyppig træning udvikler balance og derigennem hurtighed og kraft. Ved at gøre brug af fysiske svagheder kan en angriber kontrolleres med et minimum af styrke. Kontrollen som øves giver en mulighed for at bruge de teknikker der passer til den enkelte situation. Igennem Nihon Jujitsu lærer man kontrol i stedet for overdreven kraft i en selvforsvars situation, da målet med træningen er balance og fred (Sato Sensei, 1998).
Sensei Shizuya Sato (10. dan Nihon Jujitsu) vores japanske mester har i over 50 år været med til at præge organiseringen af de gamle stilarter og udvikle Nihon Jujitsu. Fra 3. Dan og op bliver man i vores forbund(DABS) testet internationalt af Sato Sensei.
mere om Sato Sensei
Nihon Jujitsu er en kampkunst, hvilket vil sige at vores fokus er, at lære at forsvare os så godt at vi vil være den der overlever ved et angreb. Dette skal ses i forhold til kampsport, hvor fokus er at få flest point og vinde kampen eller turneringen.
I Nihon Jujitsu udnytter udøveren angriberens egen kraft, således at denne rettes imod ham selv. Ligeledes udnyttes modstanderens mange fysisk sårbare punkter til at passificere ham.
Nihon Jujistu er således meget velegnet for personer, der ikke er fysiske stærke,og derfor søger at finde sin styrke i teknisk kunnen og psykisk balance. Nihon Jujitsu – består af mange elementer:Bevægelsesteknikker, Faldteknik, Parader, Slag, Stød & Spark, Kast, Ledlåse, Stranguleringer,Holdegreb og Transportteknikker.
Disse teknikker indlæres så de efterhånden alle bliver effektive værktøjer i selvforsvar. På vores børnehold træner vi ikke stranguleringer og ledlåse.
